GIVESCO A/S er et fondsejet selskab med et langsigtet blik på investeringer. Vi har gennem mange år opnået et særlig stort branchekendskab og produktionsviden inden for madindustrien.
Vi har til FORMÅL at investere i virksomheder, hvor vi kan opnå synergieffekter med vores viden om madproduktion, herunder særligt bageri, konditori og konfekture, eller hvor vi som passive investorer kan opnå afkast til brug for konsolidering og yderlig investering.
Vores mange års virke bygger på VÆRDIER, som er blevet en helt naturlig og integreret del af vores hverdag
Det hele startede i 1931, hvor Dan Cake blev stiftet af Jens Eskildsen i Simmelkjær nord for Give.
Jens havde store drømme og med hårdt arbejde lykkedes det at skabe en sund forretning, så i 1959 var det nødvendigt med bedre produktionsmuligheder, og man flyttede derfor produktionen til et større bageri i Give. Det blev startskuddet til en større og mere industriel produktion – og det er også med baggrund i oprindelsen fra Give, at vi nu hedder GIVESCO.
Knap 10 år senere var virksomheden igen vokset og krævede mere moderne faciliteter. Det blev til en helt ny fabrik på Kornvej i Give. Ordrerne strømmede ind, så allerede på dette tidspunkt var der tale om en stor industriel produktion efter danske normer.
I 1968 kom halvmånen til og kun et par år senere kom rouladerne til. Det blev hurtigt en stor succes og danskerne elskede – dengang som i dag – citronmånen og jordbærrouladen. Kager var nu ikke kun forbeholdt bagerforretningerne, så børn og voksne kunne nyde kager til mange forskellige lejligheder.
I 1978 var virksomheden fortsat i vækst, og man besluttede at bygge den nuværende fabrik på Hjortsvangen i Give. Årene herefter bød på vækst, salg af Dan Cake og etablering af yderlig salgs og produktion i udlandet blandt andet med to bagerier og distribution i Polen og i 1998 blev Dan Cake Russia etableret.
I forbindelse med salg af Dan Cake blev GIVESCO A/S etableret i 1980 og efter en årrække på udenlandske hænder bliver Dan Cake i 2004 overtaget af en investorgruppe, hvor GIVESCO har medejerskab. En virksomhed, som Erling Eskildsen stod i spidsen for frem til 2019, så dermed vendte han tilbage til de rammer, som han i sin tid skabte sammen med sin far.
Etableringen af GIVESCO blev starten på ejerskab af en lang række virksomheder inden for produktion af bagværk, desserter og slik – og koncernen består nu af mere end 50 selskaber rundt om i Europa fordelt på divisionerne: Food, Cakes & dessert, Confectionery, Invest & Innovation. Flere af selskaberne producerer brands, som de fleste vil kunne nikke genkendende til. Der henvises til den særskilte beskrivelse af en række af virksomhederne andet sted her på hjemmesiden.
GIVESCO A/S er et fondsejet selskab med et langsigtet blik på investeringer. Vi har gennem mange år opnået et særlig stort branchekendskab og produktionsviden, som vi fortsat ønsker at investere i selskaber der producerer bagværk, desserter og slik.